Video : Tipsbladet
VM

Ild i Saudi-Arabiens fly: Ingen er kommet til skade

Spillerne og trænerstaben på det saudi-arabiske landshold kunne på passagersæderne se flammer fra flymotoren. Mandskabet er dog nået sikkert frem.

Hele Saudi-Arabiens VM-hold skulle mandag flyve til Rostov ved Don forud for onsdagens opgør mod Uruguay.

Flyet kom da også op at lette, men midt i luften kunne passagerne se flammer stå ud af motoren. Det skriver Daily Mirror på sin hjemmeside.

Men alle fra Saudi-Arabiens landshold er okay, og ingen er kommet til skade, oplyses det på Twitter:

- Det saudiske fodboldforbund ønsker at berolige alle omkring sikkerheden for landsholdet efter en mindre teknisk fejl i en motor i flyet, der netop landede i Rostov-on-Don lufthavnen for et par minutter siden. Nu er de på vej mod deres bopæl, lyder meldingen:

Hvorvidt det kommer til at få indflydelse på onsdagens kamp mellem Saudi-Arabien og Uruguay er endnu uvist.