Video : Tipsbladet
VM

Kaka: Coutinho er Brasiliens mest afgørende spiller

Neymar er Brasiliens bedste spiller, men Philippe Coutinho er den mest afgørende i øjeblikket, mener Kaka.

Når Brasilien spiller, er de flestes øjne på Neymar. Superstjernen står for de flotte driblinger og det spektakulære spil, men det er ikke ham, der er Brasiliens mest afgørende spiller. Det er nemlig Philippe Coutinho.

Det mener den tidligere brasilianske landsholdsprofil, Ricardo Kaka, der dog medgiver, at Neymar er den bedste spiller på det brasilianske landshold.

- Neymar er vores bedste spiller. Og jeg synes, at Tite gør et godt arbejde med at styre ham og forsøger at gøre det så godt for ham som muligt, mens han forsøger at gøre holdet stærkere.

- Holdet er så stærkt, og vi ser Coutinho som hovedpersonen, der er den mest afgørende spiller for Brasilien, fortæller Kaka ifølge ESPN.

Kaka, der selv var plaget af skader til sidst i karrieren, fortæller dog, at han forventer, Neymar i den grad kommer til at hjælpe Brasilien med at vinde deres sjette verdensmesterskab, når han kommer sig helt ovenpå sin skade.

Indtil videre har Neymar scoret ét mål, mens Coutinho har scoret Brasiliens to øvrige mål.