Kane vil udfordre Ronaldo: Håber på hattrick mod Tunesien
Foto: Getty Images
VM

Kane vil udfordre Ronaldo: Håber på hattrick mod Tunesien

Harry Kane er klar til at give Portugals Cristiano Ronaldo kamp til stregen om titlen som VM-topscorer.

VM er i fuld gang, men England har endnu ikke været i kamp endnu ved slutrunden. De har Tottenham-angriberen Harry Kane med, og han sigter som altid på at lave så mange mål som muligt.

Det kan dog blive svært for ham at blive topscorer ved VM. Særligt fordi Cristiano Ronaldo allerede nu er på tre scoringer. Ved Englands pressemøde forud for deres kamp mod Tunesien udtalte Kane sig om mulighederne for ham selv.

- Ja, det er klart, at Ronaldo har sat mig under en lille smule pres. Han er en fantastisk spiller, men som altid handler det om, at man skal koncentrere sig om sig selv og sit hold, lyder det fra Harry Kane.

Dog er Kane ikke typen der går af vejen for lidt kamp om titlen som topscorer.

- Forhåbentlig kan jeg score et hattrick selv, så vi kan stå lige. Men jeg tror ikke, at jeg kommer til at tænke så meget på det, indtil slutningen af turneringen, siger den målfarlige englænder.

Kampen mellem England og Tunesien spilles mandag aften klokken 20, og opgøret bliver sendt direkte på DR 1.