Video : Tipsbladet
VM

Kjær: Vi er ikke et sjovt hold at møde

Simon Kjær understreger, at Danmark ikke er et sjovt hold at møde, inden ottendedelsfinalen mod Kroatien.

Selv om de er favoritter, skal Kroatien ikke forvente en nem kamp, når de søndag aften møder Danmark i ottendedelsfinalen ved VM.

Danmark, der ikke har tabt i 18 kampe og kun lukkede ét mål ind i gruppespillet ved VM, er nemlig et hold uden mange svagheder, og det er ikke et hold, der er sjove at spille imod.

Det understregede det danske landsholds anfører, Simon Kjær, ved lørdagens presskonference ifølge Nordjyske.

- Vi er ikke et sjovt hold at møde. Vi kender vores kvaliteter og styrker, og vi har ikke mange svagheder. Siden vi tabte til Montenegro (i begyndelsen af VM-kvalifikationen, red.) har vi bare bygget på, og vi er blevet mere kyniske, lød det fra Kjær.

Opgøret mellem Danmark og Kroatien sparkes i gang søndag klokken 20.00 og vises direkte på DR1.