Video : Tipsbladet
VM

Kjær: Vi har mange dygtige spillere

Den danske anfører mener, at der er god grobund for succes på landsholdet.

Der er nu under to uger, til VM-slutrunden indledes i Rusland, og det begynder derfor også at spidse til for det danske landshold.

27 spillere er tilbage i bruttotruppen, der skal skæres til 23 mand senest på mandag.

Landstræner Åge Hareide kan bruge lørdagens testkamp mod Sverige til at få de sidste brikker på plads, og anfører Simon Kjær fortæller, at han er godt tilfreds med truppen og dens potentiale, som det ser ud.

- Den her slutrundetrup er den mest harmoniske med størst potentiale, jeg har været en del af. I 2010 var der en del skader i Sydafrika og to år senere i Polen, var der også lidt tumult. Der var ikke så meget kvalitet, som vi har nu, siger Simon Kjær til Ekstra Bladet og forklarer:

- Når jeg ser på vores bruttotrup er der så mange spillere, der er berettiget til at komme til VM.

- Vi har bare så mange dygtige spillere.

Simon Kjær er kaptajn for landsholdet og blandt de mest erfarne for Danmark.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.