Kroos sender stikpille: Mange i Tyskland havde frydet sig over nederlag
Foto: Getty Images
VM

Kroos sender stikpille: Mange i Tyskland havde frydet sig over nederlag

Tyske Toni Kroos var klar i mælet efter Tysklands sejr på 2-1 over Sverige, hvor han selv stod for sejrsmålet helt til sidst.

Toni Kroos blev dagens mand i skysovs for Tyskland, da han stod for deres sejrsmål dybt inde i overtiden efter en smart frisparkskombination lige ved venstre side af svenskernes straffesparksfelt.

Sejren betyder, at Tyskland nu har meget bedre muligheder for at gå videre, når de skal møde Sydkorea i den sidste kamp. Forinden havde det tyske landshold mødt enorm kritik for deres præstation i nederlaget til Mexico.

Kroos selv havde derfor en klar besked, da han umiddelbart efter slutfløjt blev interviewet af tyske ARD.

- Jeg er naturligvis glad. Vi er blevet meget kritiseret, og det har delvist været med rette. Mange folk i Tyskland havde sikkert frydet sig over, at vi var røget ud, men så let går det altså ikke, lyder det fra en kølig Kroos.

Den sidste kamp i gruppespillet, mod Sydkorea, spilles på onsdag. Samtidig skal Sverige møde Mexico.