Video : Tipsbladet
VM

Lopeteguis sidste besked: Håber vi vinder VM

Julen Lopetegui blev onsdag fyret som spansk landstræner, men han ønsker alligevel det spanske landshold held og lykke ved VM-slutrunden.

Der har været kaos i den spanske VM-lejr i de seneste dage.

Onsdag tog det spanske fodboldforbund afsked med Julen Lopetegui, efter han var blevet ansat i Real Madrid, og forhandlingerne med de sidste tre års Champions League-vindere holdt han hemmelige indtil fem minutter før annonceringen.

Julen Lopetegui kommer nu ikke at opholde sig i Rusland under VM-slutrunden. I stedet flyver han hjem til Spanien for at påbegynde sit job hos Real Madrid hurtigst muligt, men på vejen dertil fik han lige ønsket held og lykke til det spanske landshold.

- Jeg er meget ked af det, men vi har et fantastisk hold, og jeg håber, at vi vinder VM, sagde Real Madrid-træneren ifølge ESPN.

Spanien åbner VM-slutrunden med en kamp mod Portugal fredag aften. Senere venter kampe mod Iran og Marokko i gruppespillet.