Video : Tipsbladet
VM

Maradona til Messi: Du har ikke noget at bevise til VM

Diego Maradona mener ikke, at Lionel Messi har noget at bevise ved den kommende VM-slutrunde.

Sammenligningerne mellem Diego Maradona og Lionel Messi stopper formentlig aldrig, og dem der hælder til førstnævnte bruger ofte argumentet med, at Lionel Messi aldrig har vundet VM.

Lionel Messi var dog tæt på at vinde VM i 2014, hvor Argentina først efter forlænget spilletid måtte se sig besejret af Tyskland. I løbet af den næste halvanden måned skal Lionel Messi og Argentina forsøge at vinde verdensmesterskabet for første gang siden 1986, hvor Diego Maradona spillede en hovedrolle.

Argentina hører ikke til de absolutte favoritter, og der hviler et stort ansvar på Lionel Messis skuldre for at bringe sydamerikanerne langt i Rusland. Dog mener Diego Maradona ikke, at Barcelona-stjernen har noget at bevise.

- Jeg vil rådgive Messi til at fortsætte med at spille og nyde det. Han skal glemme kritikerne, og om han kan vinde VM eller ej. Han skal ikke demonstrere noget. Han skal bare nyde spillet på banen, fortæller Maradona til Omnisport.

Samtidig mener Diego Maradona, der har været landstræner for Argentina gennem en kort periode, at sydamerikanerne har en mulighed for at vinde VM.

- Jeg synes, at de har en god mulighed for at vinde. Men jeg vælger dem ikke som favorit, fordi den største favorit vinder aldrig.

Hos bookmakerne regnes Argentinas rivaler Brasilien i øjeblikket som favorit til VM-titlen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.