Video : Tipsbladet
VM

Mexicansk træner er træt af Neymar: Vi spildte en masse tid på ham

Da Neymar vred sig i smerte på sidelinjen, blev den mexicanske landstræner, Juan Carlos Osorio, irriteret.

Da Mexico tidligere i dag blev sendt ud af Brasilien, var der særligt en episode, som Mexicos landstræner, Juan Carlos Osorio, var træt af.

Neymar og co. havde nemlig bragt sig foran, da PSG-profilen lagde sig ude på sidelinjen og vred sig i smerter. Miguel Layún havde netop trådt på hans ankel. Men det gik der for meget tid med, påpeger Juan Carlos Osorio.

- Der var et spilstop på fire minutter, og det er et meget skidt eksempel for fodbolden, siger landstræneren ifølge Reuters.

- Vi spildte en masse tid på en enkelt spiller, tilføjer han yderligere med sin hentydning til Neymar.

For syvende gang blev det Mexicos tur til at forlade VM efter ottendedelsfinalen. Det er 24 år siden, at Mexico har formået at nå længere end det.

Neymar og Roberto Firmino blev målscorerne, der sendte Hirving Lozano og resten af det mexicanske mandskab ud.