Video : Tipsbladet
VM

Morten Olsen afviste at blive træner for Danmarks VM-modstander

I november henvendte det australske fodboldforbund sig til Morten Olsen, men den tidligere danske landstræner var ikke interesseret i at tage landet til VM.

En sidste VM-slutrunde at runde en stor trænerkarriere af på. 

Det må have klinget tillokkende for Morten Olsen, da han i november blev ringet af op det australske fodboldforbund. For landstræner Ange Postecoglou havde sagt op, efter han havde kvalificeret sit land til VM, så Australien skulle bruge en afløser.

Men Olsen takkede pænt nej. Det fortæller han i TV2-programmet Meyerheim & stjernerne.

- Det var som landstræner. Jeg blev bedt om at komme til samtale og vidste, at der var to trænere. Men jeg sagde nej. Det ville jeg ikke. Det havde været spændende for medierne, men nej, nej, siger Danmarks tidligere landstræner.

- Det er dejligt at få et klap på skulderen, for så er der et eller andet, du har gjort rigtigt, når de vil have en samtale omkring det. Men jeg sagde nej. ”Det behøves ikke – men tak for det”.

I stedet gik jobbet til Bert van Marwijk, der i 2010 tog det hollandske landshold til VM-finalen, som Spanien vandt. Han bliver dog kun siddende til og med VM-slutrunden, hvor han afløses af australieren Graham Arnold.

Morten Olsen slog i februar måned fast, at han er helt færdig som fodboldtræner, og at han ikke kommer til at træne flere hold.

Australien er endt i VM-gruppe med Peru, Frankrig og Danmark.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.