• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Simon Møbjerg Sørensen

Nicklas Pedersen ærgrer sig over sofakamp

Nicklas Pedersen ærgrer sig over sofakamp
Illustration

På en måned har fem angribere overhalet Nicklas Pedersen i kampen om pladserne om landsholdet. Han indrømmer, at det kommer til at gippe ekstra i ham, når han skal se kampen mod Italien i aften.

Af Simon Møbjerg Sørensen

Nicklas Pedersen startede i front i landsholdets 2-1 sejr over Malta den 6. september. Her lidt over en måned senere har mindst fem angribere overhalet ham i kampen om landsholdspladserne. Nicklas Bendtner, Nicki Bille, Simon Makienok og Nicklas Helenius er alle med i truppen til aftenens landskamp mod Italien og andendagsgildet mod Malta på tirsdag. Ydermere bad Morten Olsen Morten "Duncan" Rasmussen om at stå standby i tilfælde af skader.

Nicklas Pedersen var ikke skadet, da Olsen udtog sin trup den 1. oktober, og han ærgrer sig over, at Olsen ikke har set hans vej denne gang.

- Jeg havde en lang snak med Morten i forbindelse med sidste samling, hvor vi talte om min rolle på landsholdet. Jeg var ikke skadet, da truppen blev udtaget, så jeg var skuffet, men jeg spillede ikke i weekenden, fordi jeg har fået en skade i mit baglår, så på den måde er det godt nok, jeg ikke er med. Men jeg ville selvfølgelig gerne have været med, men sådan skulle det ikke være, og det må jeg tage til efterretning. Jeg må kæmpe videre i Gent for min chance og gøre det bedre for at komme med næste gang, siger Nicklas Pedersen til tipsbladet.dk.

Derfor bliver det også svært for Nicklas Pedersen at sætte sig i sofaen og se aftenens landskamp mod Italien, som han regner med, at Danmark vinder.

- Selvfølgelig kommer det til at gippe lidt i mig, når jeg ser kampen i aften. Det er de kampe, man prøver at gøre det godt for at komme med i. Sådan skulle det ikke være, så nu håber jeg bare, vi vinder, så vi kan bevare chancen for at komme til VM. Bendtner plejer at gøre det fantastisk, når han er med, og jeg tror også på, vi klarer den i aften.

- Det bliver svært, men Italien kommer ikke i stærkeste opstilling, og vi kan håbe lidt på, at der er motivationen til forskel på de to hold. Parken bliver fyldt, og vi har kniven for struben, så jeg tror på, vi kan slå dem. Det bliver tæt, men en 1-0'er kan gøre det, siger Nicklas Pedersen.

Nicklas Pedersen har spillet 13 kampe i sin landsholdskarriere. Han debuterede i 2010, var med ved EM i 2012 og har spillet fem af landsholdets kampe i 2013 - heraf to i VM-kvalifikationen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus