• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Kenneth Jensen

Nu taler Bendtner efter VM-fravalg: Der gik mange følelser igennem mig

Den danske angriber er ikke tilfreds med præstationerne i denne sæson. Præstationer, der også har været medvirkende til, at han ikke kom med til VM.

Af Kenneth Jensen

Mange troede, at Rosenborg-angriber Nicklas Bendtner ville være med den danske VM-trup i Rusland, men Rosenborg-angriberen blev frasorteret. Forklaringen var blandt andet, at han var ramt af en skade, og at troen måske ikke helt var på, at han kunne nå at blive 100 procent klar. En anden del af forklaringen var og er, at Nicklas Bendtner har spillet et skidt 2018. 

Danskeren havde dog håbet og troet på, at han ville få en billet til Rusland.

- Der gik mange følelser igennem mig (da han blev fravalgt til VM, red.). Det var ikke, hvad jeg havde forventet. Men som med alle andre ting i livet, må man videre, siger den danske angriber til Adresseavisen.no.

Bare tre gange har den tidligere Arsenal-angriber scoret for Rosenborg i ligaen denne sæson. Realiteten er, at havde Bendtner braget igennem i Norge, kunne der nok godt være fundet plads til ham i den danske VM-trup. Men sådan er det ikke gået for Bendtner, der har fået spilletid i 12 kampe i Eliteserien i år. Den 30-årige dansker ved godt, at præstationerne på klubholdet ikke har været gode nok.

- Jeg har måske været okay med bolden, men viljen og motivationen til at gøre lidt mere, når det ikke fungerer, har jeg måske ikke haft hver eneste gang. Det er ikke godt nok for en spiller som mig. Det kommer jeg til at ændre.

- Jeg har ikke været helt glad for det, jeg har præsteret. Derfor er jeg meget motiveret nu, siger Nicklas Bendtner.

Nicklas Bendtner har 81 landskampe på cv'et, og han har scoret 30 gange for Danmark. Det seneste mål kom i udekampe mod Irland, hvor han scorede på et straffespark, han selv fremtvang.

Superliga

Mere Superliga

Fokus