Ny belgisk landstræner: Vores mål bør være at vinde VM
Foto: Geert Vanden Wijngaert/Polfoto
VM

Ny belgisk landstræner: Vores mål bør være at vinde VM

Belgiens nye landstræner Roberto Martinez fortæller, at belgiernes mål bør være at vinde VM i Rusland om to år.

Belgien blev af fans og eksperter kritiseret under EM for at være noget taktisk debile. Forsvaret sejlede, og de var lidt af en skuffelse. Men trods det faktum, at alt ikke var, som det skulle være ved EM, siger belgiernes nye landstræner Roberto Martinez, at forventningen er, at man hjemtager VM-trofæet i Rusland om to års tid.

- Vi skal have ambitionen om at vinde VM. Vi begynder en rejse, hvor vi er nu, og er på vej mod det, vi gerne vil. Efter kampen mod Spanien (som blev tabt 2-0, red.) fandt vi ud af, at vi er længere væk fra vores ambition, end vi egentlig troede, vi var, siger Martinez ifølge Voetbal International. 

Belgierne er i VM-kvalgruppe med Bosnien, Cypern, Grækenland, Gibraltar og Estland.