Optakt: Brasilien - Tyskland
Foto: Polfoto
VM

Optakt: Brasilien - Tyskland

Der bliver spillet en kæmpekamp i Belo Horisonte tirsdag aften. Tipsbladet.dk ser frem mod semifinalebraget mellem Brasilien og Tyskland.

På tv: Tirsdag 8. juli klokken 22.00 på TV 2

Fra VM-lejren:
Brasilien:
Alt har handlet om Neymar under VM, og derfor er hans fravær mod Tyskland selvfølgelig også det store tema i Brasilien. Willian er udset til at blive hans afløser, og selvom Chelsea-spilleren kom til skade under en træning i weekenden, har han meldt sig klar til kamp. Træner Scolari skal også tænke på midterforsvaret, hvor anfører Thiago Silva er ude med karantæne. Dante forventes at overtage hans plads. 

Tyskland:
Den tyske landstræner Joachim Löw overraskede ved at have Miroslav Klose i startopstillingen mod Frankrig, men mod Brasilien forventes veteranen igen at være på bænken. Phillipp Lahm ligner permanent en højre back nu, og så er der blevet plads til Bastian Schweinsteiger i straffesparkskonkurrencen. Tyskland er for fjerde gang i træk i en VM-semifinale – det er rekordt – og det store spørgsmål er nu, om de kan tage det sidste skridt til finalen, hvor de sidst var med i 2002.

Verdensranglisten:
Brasilien: 2
Tyskland: 3

Skader og karantæne: 
Brasilien er som nævnt uden Neymar, som er færdig ved dette VM. Desuden er anfører Thiago Silva i karantæne. I den tyske lejr er det kun Skhrodan Mustafi, der er definitivt ude. 

Karantæne ved næste gule kort: Ingen - gule kort fra tidligere i turneringen er blevet 'slettet'.

Bud på startopstillinger:
Brasilien (4-2-3-1):
Julio Cesar - Maicon, David Luiz, Dante, Marcelo - Luiz Gustavo, Fernandinho - Hulk, Oscar, Willian - Fred

Tyskland (4-3-2-1): Neuer - Lahm, J. Boateng, Hummels, Höwedes – Schweinsteiger, Khedira, T. Kroos - Özil, Podolski - T. Müller

Dom:
Brasilien og Tyskland har kun mødt hinanden én gang i VM-historien. Det var til gengæld i finalen i 2002, hvor Brasilien med Ronaldo i storform vandt 2-0. Tyskerne har revanche til gode – også i større historisk perspektiv – for samlet set er det blevet til 12 brasilanske sejre mod kun fire tyske i de 21 foregående indbyrdes kampe.

Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan Brasilien vil reagere på fraværet af megastjernen Neymar og anfører Thiago Silva. Det er to væsentlige figurer at undvære, og det kan blive udslagsgivende for opgøret.

Tyskland har fundet ind i en god gænge med smalle sejre, og senest viste Joachim Löws tropper, at Frankrig ikke var en udfordring for dem. Det bliver Brasilien sikkert, men vi tror på tyskerne i en ny tæt kamp. Vores bud er derfor 2-1 til Tyskland i ordinær spilletid.

Spil på 2-1 til Tyskland som kampens resultat til odds 10,50 hos Danske Spil – klik her