Optakt: Ecuador - Frankrig
Illustration
VM

Optakt: Ecuador - Frankrig

Frankrig er sikker på avancement ved VM, mens Ecuador sandsynligvis skal bruge point for at gå videre.

På tv: Onsdag klokken 22.00 på TV 2 

Stilling i Gruppe C:

V U T Mål Point
1. Frankrig 2 0 0 8-2 6
2. Ecuador 1 0 1 3-3 3
3. Schweiz 1 0 1 4-6 3
4. Honduras 0 0 2 1-5 0

Fra VM-lejren:
Ecuador:

Sydamerikanerne havde fortjent et point mod Schweiz, men tabte til sidst, og fik i stedet en sejr over Honduras i seneste runde. Derfor er der pres på inden aftenens kamp, hvor Ecuador skal have samme antal point som Schweiz får mod Honduras for at gå videre. Målforskellen kan også blive afgørende, så det vil være rigtig fint for Ecuador, hvis topscorer Enner Valencia fortsætter de gode takter fra slutrunden indtil videre. 

Frankrig:
Frankrig er reelt sikret førstepladsen, og det kan give rotationer i Didier Deschamps startformation. Der er både en karantæne og skader at tage hensyn til, og så kan et par spillere blive sparet frem mod ottendedelsfinalerne, hvor andenpladsen fra Gruppe F (lige nu Nigeria) bliver modstanderen. Karim Benzema vil dog sandsynligvis spille, for han har været fremragende indtil videre og kan blive VM-topscorer, hvis han fortsætter stimen. 

Verdensranglisten:
Ecuador: 26
Frankrig: 17

Skader og karantæne: 
Der er ingen skader hos Ecuador. Frankrig må til gengæld undvære karantæneramte Yohann Cabaye, mens der er tvivl om folk som Raphael Varane og Mamadou Sakho. 

Karantæne ved næste gule kort: Paredes, A. Valencia, E. Valencia, Montero (Ecuador) og Evra, Pogba (Frankrig)

Bud på startopstillinger:
Ecuador (4-4-2): Dominguez - Paredes, Guagua, Erazo, Ayovi - A. Valencia, Minda, Noboa, Montero - E. Valencia, Caicedo.

Frankrig (4-1-4-1) Lloris - Debuchy, Varane, Sakho, Evra - Sagna - Valbuena, Matuidi, Pogba, Benzema - Giroud.

Dom: 
Frankrig har været fremragende ved dette VM indtil videre, hvor holdet har vist skræmmende offensiv styrke. De fem mål mod Schweiz - der ellers kun lukkede seks mål ind i hele kvalifikationen til VM - var imponernede, og franskmændene fremstår nu som en outsider til VM-titlen. Det store spørgsmål er, hvordan Frankrig vil gribe aftenens kamp an, når nu de er sikre på avancement. 

Ecuador skal til gengæld bruge en sejr for at være sikre på avancement, og derfor vil de stærke sydamerikanske energibundter yde god modstand. Frankrig får næppe en ny storsejr, men det kan godt blive til europæisk succes alligevel. 2-1 til Frankrig.