Video : Tipsbladet
VM

Optakt: Uruguay - Saudi Arabien

Uruguay kan med en ny sejr med stor sandsynlighed spille sig videre fra Gruppe A og går på banen som soleklare favoritter mod Saudi Arabien onsdag aften.

Kampfakta:
Kampstart: Onsdag 17.00
Spillested: Rostov Arena 
Dommer: Clement Turpin (FRA) 
Pulje: Gruppe A
På TV: TV 2
Hashtag: #URUSAU #vmdk

Holdnyt:
Uruguay: 
Uruguay fik de tre håbede point mod Egypten i første spillerunde, men der skulle arbejdes til det sidste for at få hul på målscoringen. Chancer var der ellers nok af undervejs, men både stolpe og marginaler manglede hos sydamerikanerne.

En ny sejr onsdag vil nu efter alt at dømme sende Uruguay videre inden mødet med værtsnationen Rusland i den sidste gruppekamp, og favoritværdigheden er da også stor hos Uruguay, der formentlig ikke kommer til at skifte meget ud på holdet i forhold til den første kamp. Dog kunne midtbanespillet sagtens have fundet en bedre rytme, mens både forsvar og angreb uden tvivl forbliver uden skift. 

Ingen skader rapporteret efter den første kamp. 

Saudi Arabien:
Kollektiv off-day eller er Saudi Arabien bare turneringens dårligste hold? I hvert fald var der absolut intet, der ville lykkes i åbningskampen, der endte med det smertelige 5-0-nederlag til russerne.

Det efterlader Saudi Arabien i en mere end skidt situation, hvor end ikke uafgjort mod Uruguay kan bruges til noget som helst. Det kræver en sejr, hvis håbet om at gå videre skal holdes i live, og det er det bør derfor også ligge helt klart i det taktiske oplæg til denne kamp.

Ingen skader hos Saudi Arabien.

Karantæner:
Uruguay: Ingen
Saudi Arabien: Ingen

Bud på startopstillinger:
Uruguay (4-4-2): Muslera – Caceres, Godin, Gimenez, Varela – Rodriguez, Vecino, Bentancur, Nandez – Cavani, Suarez.

Saudi Arabien (4-1-4-1): Muaiouf – Al-Harbi, Omar Hawsawi, Osama Hawsawi, Al-Shahrani – Otayf – Al-Shehri, Al-Jassim, Al-Faraj, Al-Dawsari – Muhannad Assiri.

Profilen:
Rodrigo Bentancur er bare 20 år og spillede i VM-åbneren mod Egypten sin bare ottende landskamp for Uruguay. Det var ikke en ubetinget succes for Juventus-spilleren, der havde sine problemer med at få spillet til at flyde og sætte sit præg på holdets tag i kampen. Det ligger i kortene, at han igen får chancen fra start, men i kulissen lurer også mere rutinerede kræfter.

Vidste du, at..:
Saudi Arabien er med ved VM for fjerde gang - i samtlige tre andre tilfælde er holdet sluttet sidst i gruppespillet

Dom:
Uruguay er klare favoritter i dette opgør, hvor det er svært at forestille sig arabernes forsvar kan holde stand mod Cavani og Suarez over 90 minutter. På samme tid er lige så svært at se saudi-arabene for alvor kunne udfordre det solide forsvar styret med hård hånd af Godin og Gimenez.

Uruguay vinder 2-0 og høster billetten til ottendedelsfinalen.

Seneste indbyrdes kampe, form og tabel: