Peru kvalificerede sig som det sidste land til VM i Rusland, men nu kan det pludselig ende ud med, at landet ikke kommer med til sommerens slutrunde alligevel. Det skyldes et lovforslag, som er blevet fremlagt af præsidenten for landets sportskommission Palomo Noceda.
Her bliver der lagt op til, at landets forboldforbund bliver lagt ind under staten, og det er ikke tilladt i henhold til FIFA's regelsæt. Det skriver den peruvianske avis Libero, som også indikerer, at det internationale fodboldforbund allerede nu er urolige for udviklingen i Peru.
Hvis lovforslaget bliver stemt igennem kan det angiveligt ende med, at FIFA vil udelukke Peru fra det kommende VM, og FIFA er nu allerede i gang med at indsamle information om, hvad det omtalte lovforslag helt præcist indeholder.
Peru slog New Zealand om den sidste billet på to playoff-kampe, og det virker mest sandsynligt, at det bliver netop Winston Reid og Co., som kommer med til Rusland i stedet, hvis Peru bliver udelukket. Det vil samtidig betyde, at Danmark hopper et trin op på seedningslisten, og dermer kommer danskerne op i andet lag.
Om Peru nu ender med at stemme lovforslaget igennem med tanke om, at de dermed kan sætte en VM-slutrunde over styr er nu ret interessant at følge med i - og der er tale om et land, som ikke har været med siden 1982 - og endte i deres kvalifikation i Sydamerikan foran Chile.
Med for Peru er der også islæt fra den danske liga, da Edison Floro Flores er en fast del af deres landshold, og han kan nu se med fra afstand på, hvordan situationen forløber sig.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.