Video : Tipsbladet
VM

Picks: Kan du ramme den rigtige vinder af VM-kampene?

Spil med mod eksperterne - det er gratis - og se, om du kan forudsige, hvordan det går i VM-slutrunden. Tipsbladet.dk udlodder bogpræmier til top tre i VM Picks.

Kender du den der følelse af, at du ved, hvordan fodboldkampen kommer til at ende, eller at du allerede nu har sat hak ud for Brasilien som VM-vinder? Den der mavefornemelse, der fortæller dig, at det danske landshold åbner VM-slutrunden med en sejr over Peru? Eller at Portugal, de forsvarende europamestre, får en svær slutrunde og skuffer?

Hvis du kan nikke genkendende til bare lidt af det ovenstående, skal du spille med i VM Picks mod os "eksperter" på tipsbladet.dk. Du kan altså få testet, om du har den rette mavefornemelse i forhold til at forudsige, hvordan VM-slutrunden forløber. Hvem der vinder de forskellige kampe. Vi forklarer reglerne længere nede.

Tipsbladet.dk har oprettet en liga, hvor du kan spille med ganske gratis, og vi udlodder bogpræmier til top tre i ligaen.

DU TILMELDER DIG SÅLEDES:

1. Gå ind på Picks.dk.

2. Tilmeld dig VM Picks.

3. Klik på "ligaer" i menubaren, og derefter skal du søge på "Tipsbladet.dk". Koden for at være med i ligaen (husk store bogstaver) er: VM2018 

4. Når du har tilmeldt dig spillet, og du har tilmedt dig Tipsbladet.dk's liga, er du også automatisk med om bogpræmier. Top tre vinder fodboldbøger. BEMÆRK: Du skal selv henvende dig på kje@tipsbladet.dk, hvis du vinder, så vi kan få afsendt bøgerne.

5. Du klikker på "Picks Plus" i menubaren, hvis du gerne vil spille med om fede og større præmier.

Nu er du sådan set klar til at spille VM Picks.

Hvis du klikker her, kan du læse lidt mere om VM Picks, oprettelse og regler.

Indtil videre spiller følgende fra redaktionen med i VM Picks (opdateres løbende):

Ansvarshavende nyhedschef - Torsten Kjems Hansen
Freelance - Oliver Pirchert
Freelance - Martin Davidsen
Freelance - Benjamin Lillelund
Redaktør - Kenneth Jensen

VM PICKS - SÅDAN SPILLER DU:

Det er super nemt at spille VM Picks. Når du er tilmeldt, kan du gå ind og udvælge, hvem du tror vinder de forskellige kampe. Du kan også vælge uafgjort. Tror du for eksempel, at Rusland vinder åbningskampen, trykker du på Rusland, og når du så har valgt alle dine picks i første runde, kan du flytte rundt på, hvem du tror mest på. Man "trækker" altså kampen op og ned i listen, alt afhængig af, hvor mange point man vil satse på kampen.

I VM Picks handler det nemlig om at score flest mulige point. Det vil sige, at den, man tror på vinder i første runde, giver man 100 point og så videre. Klik her og se en lille, hurtig video om, hvordan man spiller VM Picks.

Det er vigtigt, at man samtidig lige er vågen i forhold til kamppogrammet, for anden runde starter faktisk samme dag, som første slutter. Derfor er det en god idé at sætte sine picks i god tid.

Held og lykke til alle og husk: Det er helt gratis at spille med!