Video : Tipsbladet
VM

Sampaoli fyret efter skidt argentinsk VM

Det blev kun til 13 måneder som landstræner for Argentina for Jorge Sampaolis vedkommende.

Jorge Sampaolis tid som argentinsk landstræner er nu endegyldigt et overstået kapitel, da han nu er blevet fyret. Det er en handling, der var ret forventet efter et VM, hvor Argentina allerede i gruppefasen var ved at ryge ud.

Det forlyder desuden, at Sampaoli ifølge en lang række medier som blandt andet spanske Diario Sport, at Sampaoli modtager 10 millioner kroner i kompensation, som skulle ligge under, hvad de skulle betale, hvis de ventede til efter Copa America næste år.

Sampaolis periode som landstræner for Argentina nåede at vare 13 måneder, hvor han lagde ud med at få Argentina kvalificeret til VM med stor hjælp fra Lionel Messi i den sidste kvalifikationskamp mod Ecuador. Her leverede Messi et hattrick i 3-1-sejren, der sendte dem til Rusland.

I Rusland lagde man ud med at spille uafgjort mod Island og tabe til Kroatien, hvorefter man sendt i opgøret mod Nigeria fik sig spillet videre til ottendedelsfinalen mod Frankrig, som man tabte med 3-4.

Undervejs i slutrunden var der historier om, at Sampaoli havde mistet kontrollen med spillerne i truppen.

I alt nåede han at stå i spidsen for Argentina i 15 kampe, der bød på syv sejre, fire uafgjorte og fire nederlag.