Video : Tipsbladet
VM

Schmeichel på pressemøde: Får alle til at grine

Kasper Schmeichel var iskold, da han blev forholdt et muligt pres over at være søn af Peter Schmeichel.

I mange år har Kasper Schmeichel været kendt som Peter Schmeichels søn, men han har efterhånden selv fået opbygget en glorværdig karriere med en Premier League-titel hos Leicester og en fast målmandspost for landsholdet.

Derfor er Kasper Schmeichel også ved at være godt træt af altid at skulle spørges ind til sin far. Det så man tydeligt på gårsdagens pressemøde til VM.

Her fik en journalist vovet sig ud i et spørgsmålet om netop Peter Schmeichel, men det afværgede den nuværende landsholdsmålmand fluks.

Journalist: Det her spørgsmål er til Hr. Schmeichel. Føler du et pres over at være søn af fodboldlegenden Peter Schmeichel, der vandt alt med Manchester United? Ved siden af det har du haft en god karriere i Leicester. Men føler du noget pres ved at være søn af din far?

- Nej, svarede Kasper Schmeichel ifølge TV2 Sport og fik alle journalister, Åge Hareide og Christian Eriksen til at bryde ud i latter, mens sidstnævnte også klappede ham på ryggen.

Kasper Schmeichel blev også spurgt, om han kunne huske Peter Schmeichel og Danmarks møde mod David Suker for 22 år siden, da de kan møde netop Kroatien i en eventuel 1/8-finale, men lettere irriteret svarede han hurtigt, at han nok var for ung til at kunne erindre dette.

Danmark spilles mod Frankrig i dag klokken 16.00 og kan med point selv afgøre VM-skæbnen.