Video : Tipsbladet
VM

Serbien sender klage over dommer til FIFA

Netop har Serbien indgivet en klage til FIFA, efter at dommer Felix Brych ifølge Det Serbiske Fodboldforbund dømte til Schweiz' fordel.

Der er i den grad utilfredshed fra Serbiens VM-lejr over den tyske dommer, Felix Brych, der ifølge Det Serbiske Fodboldforbund dømte til fordel for Schweiz.

Nu har fodboldforbundet indgivet en klage til FIFA, skriver Sky Sports.

- Vi har indsendt syv videooptagelser til Fifa, der tydeligt viser tendenser til, at der blev dømt imod vores hold, lyder det i en pressemeddelelse fra Det Serbiske Fodboldforbund.

Særligt er Serbien utilfredse over, at dommeren ikke dømte straffespark til Aleksandar Mitrovic, da der stod 1-1 på lystavlen.

Det skulle have været gennem VAR-systemet, slår Det Serbiske Fodboldforbund fast.

Men samtidig har FIFA åbnet en disciplinærsag mod Xherdan Shaqiri og Granit Xhaka efter deres jubelscener i kampen. Det kan du læse mere om her.