Video : Tipsbladet
VM

Skadet Batshuayi færdig for sæsonen, kan kan stadig nå VM

Michy Batshuayi blev skadet i weekendens nederlag til Schalke 04, og ser med al sandsynlighed ud til at have spillet sin sidste kamp i denne sæson for Dortmund

Siden belgiske Michu Batshuayi blev lejet ud fra Chelsea af Borussia Dortmund har angriberen gjort en god figur i Tyskland, hvor han har scoret 9 mål i 14 bundesligakampe. Men nu ser det ikke ud til, at han får flere.

I søndagens Ruhr-derby mod Schalke 04 udgik 24-årige Batshuayi med en ankelskade. Nu bekræfter Dortmund på sin hjemmeside, at han sandsynligvis er færdig for sæsonen. Med VM i Rusland kun få måneder væk var der også frygt for, at han ville misse slutrunden, men ifølge Dortmund er der stadig en mulighed for, at han når at blive klar.

Michy Batshuayi var også selv ude på Twitter for at fortælle om skaden, hvor han benyttede lejligheden til at takke Dortmund.

- Det ser ikke godt ud. Min sæson er sandsynligvis slut, og jeg vil ikke få mulighed for at betale BVB (Dortmund, red.) tilbage for deres tillid. Tak til alle for al den kærlighed jeg har modtaget siden i går. Jeg ønsker mine holdkammerater alt det bedste i de sidste kampe. Vi ses snart.

Når han at blive klar til VM kan han se frem til at møde Tunesien, Panama og England i gruppespillet. Angriberen scorede to mål i kvalifikationen, hvor han spillede fem kampe. Som det ser ud nu skal Michy Batshuayi efter VM-slutrunden vende tilbage til Chelsea, hvor han skal tage kampen op med Alvaro Morata og Olivier Giroud.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.