Spanien nærmer sig VM-bud på 2030-slutrunden
Foto: Getty Images
VM

Spanien nærmer sig VM-bud på 2030-slutrunden

VM i 2030 kan ende i Spanien. De ved dog ikke endnu om de vil byde ind alene eller sammen med andre.

Det er ikke længe siden, at man fandt frem til, at værtskabet for VM i 2026 bliver delt mellem både USA, Mexico og Canada. Nu er jagten så småt gået ind på værtsskabet for VM i 2030.

Allerede nu er det kommet frem, at England vil gå efter det alene, mens Argentina, Uruguay og Paraguay vil gå sammen om at afholde det. Nu er der muligvis endnu en spiller på vej på banen.

Det er Spanien, der efter et møde onsdag i det spanske fodboldforbund RFEF nu lader til at ville have endnu et VM til landet. Det skriver den spanske sportsavis Diario Sport.

Her bliver det meldt, at Spanien står overfor flere forskellige muligheder. Udover at afholde det selv, så kunne det også ske i samarbejde med Portugal og Marokko. Sidstnævnte blev fravalgt i kampen om VM i 2026.

Spanien havde også VM tilbage i 1982, hvor Italien endte med at slå Vesttyskland i finalen med 3-1 på Santiago Bernabeu.

Det kommende VM i 2020 er i Qatar.