Video : Tipsbladet
VM

Startopstillinger: Polen må undvære forsvarsprofil i første VM-kamp

Ganske som frygtet sidder Kamil Glik ude, når Polen klokken 17 møder Senegal i holdene første VM-kamp. Se startopstillingerne her.

Danmark måtte forbi Irland og to playoffkampe for at kvalificere sig til VM i Rusland. Årsagen var, at Polen vandt kvalifikationspuljen og bookede den direkte billet til slutrunden.

Den billet indløser holdet så i eftermiddag dansk tid, når det spiller første kamp ved VM. Det er mod Senegal, og her må Polen som frygtet undvære forsvarskrumtappen Kamil Glik, der har slået skulderen.

I stedet stiller polakkerne op som følger.

Szczesny - Piszczek, Cionek, Pazdan, Rybus - Blaszczykowski, Krychowiak, Zielinski, Grosicki - Milik, Lewandowski

I den modsatte ende af banen står Senegal, der kan se frem til landets første VM-kamp siden 2002. Det bliver de 11 følgende spillere, der får æren af at spille det opgør fra start.

K. N'Diaye, Sabaly, Koulibaly, Salif Sané, Wague, Gueye, A. N'Diaye, Diouf, Sadio Mané, Sarr, Niang

Der er kickoff klokken 17 dansk tid.