Den 1. december trækkes der lod til puljerne ved VM i Rusland næste sommer, og det er som bekendt med Danmark i en af bowlerne. De rød-hvide kvalificerede sig til slutrunden efter en samlet sejr over Irland.
Lodtrækningen foregår i Rusland, og det kommer til at vrimle med stjerner og koryfæer på scenen.
Gary Lineker og Maria Komandnaya er værter ved lodtrækningen, men undervejs vil navne som Laurent Blanc, Gordon Banks, Cafu, Fabio Cannavaro, Diego Forlan, Diego Maradona og Carles Puyol indtage scenen for at hjælpe med at fordele puljerne. Fælles for dem er, at de alle repræsenterer en nation, der tidligere er blevet verdensmestre.
Miroslav Klose vil desuden komme på scene med VM-pokalen for at give den tilbage, efter at Tyskland vandt den seneste VM-slutrunde.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.