Video : Tipsbladet
VM

Tyskland vrager Leroy Sané: Ikke nogen sjov dag

Joachim Löw har overraskende valgt ikke at udtage Leroy Sané til VM. Han forklarer, at det var tæt løb mellem ham og Julian Brandt.

Der var nok mange, der fik frokosten galt i halsen, da landstræner Joachim Löw mandag præsenterede de 23 navne, der skal repræsentere Tyskland ved VM i Rusland. På listen manglede nemlig Leroy Sané, der har haft en forrygende sæson i Premier League for Manchester City. Kantspilleren var med i alle 90 minutter af Tysklands sidste kamp i VM-kvalifikationen med Aserbajdsjan, og han har fået minutter i samtlige venskabskampe i 2018.

Men VM bliver altså uden Manchester City-stjernen, der er blevet vraget sammen med Bernd Leno, Jonathan Tah og Nils Petersen.

- Det var et meget tæt løb mellem ham og Julian Brandt, og det faldt altså ud til Brandts fordel. Der er afgjort sjovere dage som landstræner end de dage, hvor man skal sende fire spillere hjem, siger Joachim Löw.

Her er Tysklands VM-trup:

Målmænd:
Manuel Neuer, Bayern München
Marc-Andre ter Stegen, Barcelona
Kevin Trapp, Paris Saint Germain

Forsvarsspillere:
Jerome Boateng, Bayern München
Mats Hummels, Bayern München
Joshua Kimmich, Bayern München
Mathias Ginter, Borussia Mönchengladbach
Jonas Hector, FC Köln
Marvin Plattenhardt, Hertha Berlin
Antonio Rüdiger, Chelsea
Niklas Süle, Bayern München

Midtbanespillere:
Julian Brandt, Bayer Leverkusen
Toni Kroos, Real Madrid
Julian Draxler, Paris Saint Germain
Mesut Özil, Arsenal
Leon Goretzka, Schalke 04
Ilkay Gündogan, Manchester City
Sami Khedira, Juventus
Marco Reus, Borussia Dortmund
Sebastian Rudy, Bayern München

Angribere:
Thomas Müller, Bayern München
Mario Gomez, VfB Stuttgart
Timo Werner, RB Leipzig


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.