Video : Tipsbladet
VM

Uanset Tysklands VM-skæbne: Löw forbliver landstræner

Skulle Tyskland overraskende forlade VM-slutrunden i aften, så skal Joachim Löw ikke frygte for at blive fyret.

Det ville helt klart være en af de store overraskelser, hvis det viser sig, at Tyskland ikke formår at spille sig videre til en ottendedelsfinale.

Ikke desto mindre kan det blive en realitet, såfremt Tyskland taber til Sydkorea. Tyskerne er som minimum tvunget til at matche svenskernes udbytte af opgøret mod Mexico.

Det er et indviklet puslespil, men skulle et tysk VM-exit ske, kan Joachim Löw i det mindste glæde sig over at beholde sit job som tysk landstræner.

- Vi mener, at der vil ske et skifte efter VM - uanset turneringens udfald - og ingen er bedre til at klare denne opgave end Joachim Löw, siger præsidenten for Det Tyske Fodboldforbund, Reinhard Grindel, ifølge Sky Sports. Med ordet "overgang" hentyder præsidenten til, at flere unge spillere formentlig får chancen på landsholdet.

I sidste måned skrev landstræneren da også under på en kontrakt, der binder ham til jobbet indtil 2022.

Her kan du læse optakten til aftenens spændende VM-kamp for Tyskland, der helst skal vinde med et par mål for at afgøre egen skæbne.