Video : Tipsbladet
VM

Uskarpe Brasilien skuffede mod Bolivia

Det brasilianske landshold vadede i chancer, men kunne ikke få scoret mod Bolivia.

Philippe Coutinho, Gabriel Jesus og Neymar startede som de tre forreste på det brasilianske landshold, som sent torsdag aften mødte Bolivia i den sydamerikanske VM-kvalifikation. 

I løbet af første halvleg burde de brasilianske gæster også have været solidt i front, men både Neymar og Gabriel Jesus, som ellers har vist storform i deres respektive ligaer i denne sæson, viste enorm uskarphed foran målet. 

Brasilianerne, der allerede inden opgøret var klar til VM i Rusland næste sommer, fortsatte dominansen i 3600 meters højde kampen igennem, men det lykkedes ikke for de mange stjerner at få scoret mod Bolivia, som ligger næstsidst i VM-kvalifikationen. 

Bolivia har udspillet sin rolle, og de ligger efter 17 kampe på niendepladsen med 14 point, mens Brasilien i overbevisende stil har sikret sig førstepladsen. De har 38 point - 10 point mere end nummer to.