Video : Tipsbladet
VM

VM i Qatar kan blive med 48 hold: Bliver afgjort til marts

Der er nu ved at blive lavet en rapport, der bliver meget afgørende for hvor mange hold, der kommer med til VM i Qatar.

Skandalerne har fyldt meget omkring det næste VM i fodbold, der bliver afholdt i Qatar i 2022, som også har handlet om, at det kan blive den første VM-slutrunde nogensinde med 48 hold i turneringen.

Generalsektretær for slutrunden i Qatar hedder Hassan Al-Thawadi, og han er meget spændt på, hvordan det hele kommer til at gå, når turneringen om mindre end fire år skal spilles. 

I et interview med den spanske sportsavis AS fortæller han nu om rygterne om et VM med 48 hold.

- Vi for at se. Vi er ved at lave en rapport, som FIFA har bedt om, hvor vi skal se nærmere på, hvorvidt man kan udvide turneringen. Det er mest FIFA's idé end vores, men i vores rapport giver vi også vores mening om det, siger han og fortsætter:

- Når den er færdig vil vi tage hånd om de dele, som vi har fundet frem til, og så vil det være FIFA, som beslutter det. Det kommer til at ske ved et møde i Paris til marts, lyder det fra Al-Thawadi.

Selv peger han desuden på, at folkene, der arbejder på rapporten endnu ikke selv er kommet til en beslutning om deres egen mening.

Det er desuden kommet frem, at VM-slutrunden bliver som et VM i lommestørrelse sammenlignet med det seneste i Rusland. I Qatar vil der eksempelvis blot være 55 kilometer mellem de to stadions, der er længst fra hinanden.