Wass om VM-udtagelse: Jeg konkurrerer i verdens bedste række
Foto: Getty Images
VM

Wass om VM-udtagelse: Jeg konkurrerer i verdens bedste række

Den danske midtbanespiller Daniel Wass har haft en god sæson i Spanien og Celta, men det er slet ikke sikkert, han er at finde i Danmarks VM-trup.

Når Åge Hareide mandag sætter navn på de spillere, der skal med til VM - eller i bruttotruppen - så er det bestemt ikke givet, at midtbanespiller Daniel Wass er at finde blandt navnene.

Den danske midtbanespiller fra Celta Vigo har haft svært ved at spille sig ind i varmen på landsholdet, hvilket står i skarp kontrast til Wass' præstationer på klubholdet, hvor han er fast mand og blandt de bærende spillere.

28-årige Daniel Wass har spillet 16 gange for det danske landshold, men ikke siden november 2016 i en testkamp mod Tjekkiet, har han spillet.

Spørgsmålet er så bare, om han er en af de spillere, som landstræneren udtager på mandag.

Selv ved Daniel Wass ikke meget. Han havde besøg af Jon Dahl Tomasson, Danmarks assistenttræner, tidligere i foråret til en snak om tingene.

- Men når det så er sagt, synes jeg også, man skal kigge på, at jeg konkurrerer i verdens bedste række mod de allerbedste spillere overhovedet, og jeg formår i al ydmyghed at gøre mig positivt bemærket i mange af kampene, det kan alle se, så jeg føler, at jeg fortjener en udtagelse og synes, at jeg hører til ved VM. Jeg ved, jeg kan gøre en forskel for Danmark.

- Det viser jeg, at jeg gør uge efter uge i La Liga, men det er jo op til Åge at give mig den chance. Jeg synes, at jeg har noget at byde ind med, i og med at jeg spiller på det niveau, jeg gør, hver weekend. Og jeg kan spille flere pladser. Det er vigtigt for mig, at jeg ikke bare skal optage en plads, men være et aktiv, som Åge føler kan bidrage og gøre en forskel, som her i Vigo, siger Daniel Wass i et interview med BT.

Den danske midtbanespiller, der har en fortid i Brøndby, Evian og Benfica, har spillet 33 kampe og lavet fire mål. Han har også stået for otte assists. Celta Vigo ligger nummer 12 i La Liga.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.