Video : Tipsbladet
VM

William Kvist: Jeg har vundet noget ved dette VM

FC København-spilleren takker af på landsholdet med stolthed i stemmen.

Med brækkede ribben samt en punkteret lunge regnede langt de fleste med, at William Kvist på ingen måde ville blive spilleklar efter Peru-kampen.

Godt nok blev det heller ikke til flere minutter på banen, men ganske overraskende rejste midtbanespilleren tilbage i Rusland, efter han havde været en tur på Bispebjerg Hospital i Danmark.

Og nu, hvor det danske landshold er røget ud af VM, har William Kvist besluttet sig for at sige stop på landsholdet. Men han forlader mandskabet med stolthed.

- På en eller anden måde er det lidt sjovt at kunne sige, at jeg føler, jeg har vundet noget ved det her VM. Det har været et anderledes VM, end jeg havde regnet med, og det har været en anden medalje, jeg har vundet, siger William Kvist, der hentyder til det uventede comeback, i en Facebook-video, som Copenhagen Sundays har lavet.

- Men ja. Sådan en kamp som i går, hvor vi har heldige at ryge ud... Jeg er klar til ferie nu - lad os sige det på den måde, tilføjer han med et lille smil.

81 landskampe nåede William Kvist at spille.