Video : Tipsbladet
VM

William Kvist var med på træningsbanen i Rusland

FCK-manden, William Kvist, har atter fået russisk jord under fødderne. Søndag ankom han til Moskva, og mandag var han med i træningen.

Åge Hareide har bekræftet, at William Kvist ikke kommer i spil til Danmarks kamp mod Frankrig i morgen. Men i stedet kan fodboldglade danskere glæde sig over, at FCK-spilleren var med, da danskerne trænede tidligere i dag.

Det er blot ni dage siden, det ellers blev konstateret, at William Kvist havde punkteret en lunge og brækket et ribben.

Ikke desto mindre formåede midtbanespilleren at deltage i en øvelse, hvor spillerne i højt tempo kæmpede om at holde fast i bolden. Det skriver Ritzau.

Pressen havde dog kun adgang til træningen de første 15 minutter, så derfor er det uvist, om den 33-årige landsholdsspiller var med under hele træningspasset.

I morgen ser han til fra lægterne, når Danmark spiller gruppefinale klokken 16. Et uafgjort resultat mod Didier Deschamps mandskab er nok til at sende landsholdet videre.