Dagens Spilforslag: AaB-anfører flyver videre
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: AaB-anfører flyver videre

Scorer Lucas Andersen mod det FCK-hold, som for få uger siden forsøgte at købe ham?

Søndag kl. 16.00
AaB - FC København
Lucas Andersen scorer
3,45 @ Bet25

Lucas Andersen brugte mindre end et kvarter på at lukke AaB’s udekamp mod AC Horsens med en scoring og et måloplæg, som dannede grund for det, der skulle ende som en 5-0-sejr til de rød/hvide. Lucas Andersen scorede selv det sidste mål, så totalen for denne sæson nu hedder fem mål i syv ligakampe.

Selvtilliden fejler med andre ord ikke noget, og det bør motivationen heller ikke gøre. Netop FC København var for få uger siden ude efter Lucas Andersen, som derfor helt sikkert vil være opsat på at levere en stor indsats i det, der formentlig bliver AaB’s første hjemmekamp med flere end 10.000 tilskuere siden september 2016.

Læs også: Spilforslag til Superligaen

FC København er selvsagt ingen nem modstander. Ståles tropper holdt målet rent i 8 af 18 udekampe sidste sæson, mens det er blevet til seks clean sheets i de sidste to sæsoners 18 udekampe mod Superligaens tophold. AaB har dog scoret i 9 af 11 nylige hjemmekampe mod FC København, hvor kun tre er tabt.

Endvidere er det værd at bemærke, at AaB’s tilgang af Iver Fossum på midtbanen har skubbet Andersen længere frem på banen, hvilket har løftet AaB-anførerens antal afslutninger per kamp. Meget taler med andre for, at AaB og Andersen nok skal få chancer imod et FCK-hold, som her spiller den 10. kamp på en måned.