Dagens Spilforslag: En dårlig generalprøve...
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: En dårlig generalprøve...

Serbien giver Costa Rica en hed start på VM-slutrunden.

Søndag kl. 14.00
Costa Rica - Serbien
2
1,92 @ Unibet

Hvis man tror på mundheldet om, at dårlige generalprøver giver gode premierer, så står Costa Rica foran en storsejr mod Serbien efter holdets elendige indsats i den sidste venskabskamp mod Belgien. Desværre for Costa Rica var 1-4-nederlagt ingen enlig svale. Holdet har set ringe ud i flere kampe, og i en dynamitpulje som Gruppe E er det svært at se for sig, hvordan Costa Rica skal gentage den sensationelle førsteplads i gruppespillet fra VM 2014.

Serbien ligner i hvert fald en stor mundfuld, som med 5-1-sejren i den seneste venskabskamp mod Bolivia fik tændt op under Aleksandar Mitrovic med et hattrick, mens flere af de kreative midtbanefolk fik flere assists til samlingen.

Det er klart offensiven, der er styrken hos Serbien, men spørgsmålet er også, om Costa Rica overhovedet kan true serbernes langsommelige forsvarskæde. I så fald skal holdet genopfinde sig selv totalt efter de sidste ugers venskabskampe, og da den slags sjældent er muligt, ligner odds 1,92 på en sejr til Serbien et spil med flot værdi, selv om oddset desværre er faldet fra 2,00 tidligere på ugen.