Dagens Spilforslag: Eriksen igen-igen?
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Eriksen igen-igen?

Christian Eriksen har en scoringsrate på 70 procent, siden Åge Hareide overtog det danske landshold.

Søndag kl. 18.00
Georgien - Danmark
Christian Eriksen scorer
2,90 @ Bet25

Christian Eriksen leverede varen med to mål på straffespark i 6-0-sejren over Gibraltar, og dermed har den danske spilmager nettet 23 gange i 33 kampe, siden Åge Hareide i marts 2016 overtog det danske landshold.

Det er et bemærkelsesværdigt løft fra tiden under Morten Olsen, som samtidig bringer Eriksen op blandt Europas mest målfarlige landsholdsspillere med et målscoringssnit på imponerende 70 procent.

I aften gælder det så en udekamp mod Georgien, som Eriksen allerede har mødt to gange. I juni 2013 scorede han det ene mål i 2-1-sejren i en venskabskamp i Aalborg, mens Eriksen såmænd også var på tavlen i juni i år, da Danmark vandt med 5-1.

Målet blev dengang scoret på straffespark, som sammen med frisparkene taler yderligere til Eriksens fordel. Odds 2,90 på mål af den danske 10’er bliver derfor spilforslaget på en søndag i landskampenes tegn.