Video : Tipsbladet
Spil

Dagens Spilforslag: Liverpool må og skal frem

Dagens Spilforslag har fundet værdien i et spil, hvor det handler om afslutninger.

Klokken 21.00
Liverpool - FC Barcelona
Flest afslutninger (handicap -3,5) 1
1,80 @Unibet

FC Barcelona har mere end det ene ben i Champions League-finalen efter den effektive 3-0-sejr i det første opgør,  hvor Liverpool godt nok imponerede med masser af spil og chancer, men hvor Barcelona satte en streg under, hvad sporten i høj grad handler om: At score på sine chancer.

Nu venter returopgøret,hvor Liverpool naturligvis er tvunget til at komme ganske meget frem på banen imens at FC Barcelona kan koncentrere sig om at finde hullerne med kontraløb i jagten på den ene scoring, der vil resultere i, at Liverpool skal score fem gange for at vinde samlet. 

Derfor kan FC Barcelona med en god portion kynisme også sagtens køre den afventende stil med at trække tiden lidt hist og pist og i det hele taget lade bolden gøre det nemme arbejde uden sådan for alvor at angribe Liverpools defensiv. Er der et hold, der kan præstere den slags kampe, er det et bold-kontrollerende hold som FC Barcelona. 

Pointen her er, at Liverpool må og skal frem på banen og søge afslutninger i mod en Barca-defensiv, der vil være helt forberedt og stå ganske kompakt. Det kan meget vel tvinge Liverpool-spillerne til også ofte at trykke af fra distancen, og det er her værdige i spillet skal findes. Liverpool er tvunget til at trykke på kassen, mens FC Barcelona ikke er tvunget til ret meget mere end at lade bolden køre i egne rækker og lade uret og Liverpool-spillerne gøre arbejdet. Sådan groft sagt. 

I det første opgør havde Liverpool 14 afslutninger i alt, i mens FC Barcelona 11 gange var i afslutternes rolle. Selvfølgelig kan kampen udvikle sig, så FC Barcelona bliver presset til at komme længere frem på banen og i højere grad søge målet, men som udgangspunkt er det svært at få øje på, hvorfor statistikken på afslutninger ikke skulle blive endnu mere markant i Liverpools favør. 

Der er gevinst ved fire afslutninger flere til Liverpool i et bet, hvor det for god ordens skyld skal konstateres, at der er tale om afslutninger i det hele taget - og altså ikke inden for rammen. Afgørelsen ved Unibet følger UEFAs egne statistikker for kampen, og væddemålet er inklusiv eventuel forlænget spilletid.