Video : Tipsbladet
Spil

Dagens Spilforslag: Liverpool og Napoli får gang i dommeren

Det bliver højspændt, når Liverpool og Napoli brager sammen i den afgørende Champions League-runde.

Klokken 21.00
Liverpool - Napoli
Over 5,0 gule kort (Asian)
1,80 @Bet365

Det kan næsten kun blive en intens omgang, når Liverpool og Napoli går på banen i en kamp, hvor det mest sandsynlige er, at et af holdene går videre fra gruppen, mens det andet må vinke farvel til Champions League i denne omgang. 

Liverpool skal have sejren - enten på 1-0 eller med mindst to scoringer, mens Napoli er videre med uafgjort. 

Derfor venter der uden tvivl lidt af et drama, der meget vel kan føre til en del professionelle eller frustrations-frispark - alt afhængigt af, hvordan kampen udvikler sig. Liverpool har været ganske fair spillende i Champions League-gruppen og havde blot samlet tre advarsler efter de første fire kampe. Men da tingene spidsede til i den seneste vigtige udekamp mod PSG endte Liverpool med at rage hele seks advarsler til sig i en kamp, hvor der blev givet og taget. 

Napoli har vist undervejs, at det ikke er et hold, der står tilbage, når der skal fysik på banen, for i de fem gruppekampe har holdet hentet 12 gule kort.

Men det der er med til at gøre spillet ganske interessant er kampens dommer  Damir Skomina fra Slovenien. Skomina er internationalt erfaren og har i år både dømt Champions League, Europa League, VM-slutrunde og Nations League. Og han er en mand, der ikke er bange for at lægge en markant linje i forhold til forseelser og gule kort. 

I sine 11 betydende internationale kampe i år har han delt 49 gule kort og to røde ud - det er et snit på over 4,5 kort pr kamp. Og med tanke på betydningen i aftenens brag, så lur mig om ikke, der kommer gang i kortspillet. Vi får indsatsen tilbage, hvis festlighederne ender på nøjagtig fem kort.