Dagens Spilforslag: Scorings-problemer for begge hold
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Scorings-problemer for begge hold

Dagens Spilforslag bevæger sig uden om Champions League og finder et spilforslag lidt i skyggen af de store stjerner.

Klokken 20.45
Leeds  - Preston
Under 2,5 mål
1,84 @Unibet

Leeds fører fortsat The Championship på trods af uafgjort i tre af de seneste fire kampe. Holdet har endnu ikke tabt i ligaens første syv runder, men alligevel er der en smule panderynker hos topholdet. 

For skader har været en uheldig fjende i sæsonstarten og har sat sit præg på resultaterne, der har budt på en 0-0-kamp mod Middlesbrough og senest 1-1 ude mod Millwall, hvor det udlignende mål fra Leeds faldt i de døende minutter.

Problemerne med at score mål skal i høj grad findes i, at offesiverne Patrick Bamford og Kemar Roofe, samt playmaker Pablo Hernandez alle fortsat er ude med skader og heller ikke er med tirsdag aften.

Nu gælder det Preston, der efter en sejr i premiere-runden slet, slet ikke fået tingene til at fungere. De seneste seks kampe er således resulteret i fire nederlag og bare to uafgjorte.

Samtlige tre udekampe er tabt uden at Preston overhovedet er kommet på tavlen, og i alle tre tilfælde har kampen indeholdt færre end tre scoringer. 

Så et tophold med angrebsproblemer mod et bundhold, der ikke kan score på udebane. Vi går efter fine odds 1,84 på et spil på under 2,5 mål.