Video : Tipsbladet
Spil

Dagens Spilforslag: Sevilla blæser bundholdet omkuld

Sevilla har brug for tre point til jagten på Champions League - det skal gå ud over bundholdet i Primera Division.

Klokken 19.30
Sevilla - Rayo Vallacano
1 (Asian -1,5)
1.86 @Unibet

Sevilla er en del af en hæsblæsende fight om den fjerdeplads i La Liga, der giver adgang til næste sæsons Champions League. Holdet slås med både Getafe og Valencia om pladsen og måtte i seneste spillerunde lide et vitalt 3-0-nederlag til netop Getafe. Det betyder, at Sevilla er gledet ned som nummer seks og i den grad har brug for tre point i aftenens kamp.

Derfor er det meget belejligt, at det nærmest må være en ønskemodstander, der gæster Estadio Ramon Sanchez Pizjuan. For Sevilla har vundet de seks seneste hjemmekampe mod netop Rayo, der ligger sidst i ligaen og efterhånden må have svært ved at tro på overlevelse. 

Sevilla er i det hele taget stærke på hjemmebane og har vundet 10 af de seneste 14 hjemmekampe, hvor nylige nederlag til Valencia og FC Barcelona trækker ned:

Rayo har tabt de seneste seks udekampe i ligaen og har ligaens næst-dårligste forsvar med 57 indkasserede scoringer. Rayo skal have tre point i aftenens kamp for at holde liv i drømmen om overlevelse, og det kan give endnu mere plads til et klart stærkere Sevilla-hold, der over 90 minutter børn nedbryde bundholdet og sikre sejren med flere scoringer.