Video : Tipsbladet
Spil

Dagens Spilforslag: Sjælden Fiorentina-sejr?

Fiorentina vandt bare 2 af 19 hjemmekampe i 2019, men virker genfødte under ny træner.

Lørdag kl. 18.00
Fiorentina – Genoa
1
1,80 @ Bethard

Trænerskiftet har været en stor succes hos Fiorentina, som står med 2-1-0 i Serie A plus en sejr på 2-1 i Coppa Italia over Atalanta under Giuseppe Iachini. Senest slog La Viola på imponerende vis Napoli med 2-0 ude i en kamp, der viste nye sider af Federico Chiesa og flere af de profiler, som ellers sjældent imponerede i sæsonens første halvdel.

Anderledes skidt ser det ud hos Genoa, der står med 1-0-2 i Serie A og en exit fra pokalturneringen som facit efter de første fire kampe under Davide Nicola. Og for at gøre ondt værre er Genoa stadig uden topscorer Christian Kouamé (fem mål og to assist i 10 kampe), hvis betydning for holdet ikke kan overvurderes. Genoa har nemlig bare vundet én gang og scoret syv mål i ni kampe, siden angriberens skade i november.

Nuvel, Fiorentina er også uden Franck Ribéry, men selv om veteranen har gjort det fint hos de lillaklædte, så gør hans fravær ikke nær så ondt med tilgang af lejesvenden Patrick Cutrone samt nye takter fra blandt andre Federico Chiesa.

Genoa står med 0-2-8 som udbytte af de sidste 10 udekampe mod rækkens midterhold, mens man generelt blot har vundet én af de sidste 26 kampe væk hjemmefra. Fiorentina har for sin del bare vundet 2 af 19 hjemmekampe i et skidt 2019. Men tre af de sidste otte hjemmekampe har givet sejr, og under træner Iachinis nyfundne spilleglæde bør Fiorentina have gode chancer for at tage en vigtig sejr over hårdt prøvede Genoa til odds 1,80.