Dagens Spilforslag: Trænerløse Hibs i problemer
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Trænerløse Hibs i problemer

St. Johnstone er normalt et habilt hjemmehold, der kun taber til de tunge drenge fra toppen af rækken.

Lørdag kl. 16.00
St. Johnstone - Hibernian
1 (DNB)
1,81 @ Unibet

Krisen kradser hos Hibernian, som efter seks sejrsløse kampe valgte at fyre Paul Heckingbottom og assistent Robbie Stockdale efter bare ni måneder som manager for holdet. Udviklingsansvarlig Eddie May står derfor i spidsen for holdet lørdag, når turen går til McDiarmid Park, hvor St. Johnstone har hjemme.

St. Johnstone er normalt et habilt hjemmehold, der som regel kun taber til de tunge drenge fra toppen af rækken. The Saints står da også med 7-1-2 som udbytte af de seneste 10 hjemmekampe mod hold fra rækkens nederste halvdel, mens man bare har lidt to nederlag i de 32 seneste hjemmekampe når opgør mod top 4 fraregnes.

En trænerfyring kan naturligvis medføre en vis trodseffekt hos Hibernian. Problemet for Eddie May & Co. er bare, at en stor del af truppen er spillere indkøbt af Paul Heckingbottom, der allerede er stemplet som flop af omverdenen. Og betingelserne gøres ikke lettere af, at klubikon Darren McGregor stadig er på vej tilbage fra den skade, der har holdt ham ude siden august.

St. Johnstone har vundet de sidste to kampe, mens Hibernian blot har vundet i én af de sidste 16 udekampe. Fem uafgjorte udekampe i træk gør dog, jeg garderer for et X med DNB-spillet, så indsatsen kommer retur ved endnu en pointdeling, mens flotte 1,81 udløses i tilfælde af hjemmesejr.