I øvrigt spiller jeg også...en håndfuld onsdagskampe
Spil

I øvrigt spiller jeg også...en håndfuld onsdagskampe

Der skal gennemføres en fuld ligarunde i den næstbedste spanske række, og Gambleren stikker ud på en trio af disse

Onsdag 19.00
Fredericia - AC Horsens (asian handicap -0,25) 1, 67 units
Odds 2,04 Unibet

Det lader til, at det var en udmærket idé at erstatte Nicolai Wael med Peter Sørensen i Fredericia. Holdet har ikke tabt i de fem kampe siden, og et foreløbigt prik over i'et var selvfølgelig udesejren over AGF på 1-0 i torsdags. Der er kun scoret ét mål på Fredericia i de fem benævnte kampe, hvorfor de allerede har åbnet et hul på fem point til AB under stregen.

Onsdag aften kunne noget tyde på, at der venter en god mulighed for at sætte lidt flere point på tavlen. Horsens er gået i stå, de er uden sejre i seks runder i træk, og har i fire af disse seks kampe forladt banen uden at score. Træner Bo Henriksen har indkaldt til samtaler, der er usikkerhed omkring fremtiden for flere spillere, så alt i alt ånder det ikke ligefrem fryd og gammen i Horsens.

Modigere gamblere end jeg tager chancen direkte på et-tallet, der kan hentes til i omegnen af odds 2,30, men da disse to har spillet uafgjort i sæsonens første møder, tør jeg ikke se helt bort fra krydset. 

HAR DU LURET DAGENS SPILFORSLAG?

Onsdag 19.00
Elfsborg - Helsingborg begge hold scorer, 72 units
Odds 1,91 bet365

Odds 1,91 på at begge hold scorer?! Jotak, det prøver vi altså af. I seks af de seneste syv ligamøder mellem disse to har begge hold scoret, og hvorfor ikke igen? Elfsborg har spillet fire hjemmekampe indtil videre i denne sæson og begge hold kom på tavlen i alle fire. Det samme gjorde begge hold i Helsingborgs seneste tre udekampe. Man bemærker endvidere også, at Helsingborgs seneste to udekampe var mod Malmö og IFK Göteborg, to af holdene fra top fire, hvor Elfsborg også ligger, og begge kampe blev tabt med 3-1. 

HAR DU LURET DAGENS DOUBLE?

Onsdag 20.00
Alcorcon - Sporting Gijon under 2,25 mål, 73 units
Odds 1,87 bet365

Videre til den næstbedste spanske række og en satsning på, at denne kamp ikke udvikler sig alt for målrig. Alcorcon kan med en smule held stadig nå play off-zonen, men så må der heller ikke spildes point. Gijon kan nå direkte oprykning, men er i et ekstremt tæt parløb med Girona, så de har heller ikke rigtigt råd til pointtab. 

Derfor regner jeg med, at begge klubber spiller deres vanlige taktik, som går ud på at "stå godt". Alcorcons seneste otte kampe bød maksimalt på to scoringer. Fem af disse endda højst én scoring. Ni af Gijons seneste 11 kampe gik også under tre scoringer, og de sidste to gange de mødte hinanden hos Alcorcon, bød kampen på et mål.

HAR DU KIGGET NÆRMERE PÅ COPA-PROJEKTET?

Onsdag 21.00
Alavés - Girona 1X, 98 units
Odds 1,40 bet365

Girona kæmper for direkte oprykning, men Alavés har lige så meget brug for point, da de forsøger at nå med i play off-zonen, så de skal nok stille op til kamp her, og Girona er ikke nødvendigvis det stærkeste udehold. De har indkasseret kampens første mål i syv af deres seneste otte udekampe mod hold fra den øverste halvdel af tabellen, og de har kun vundet to af deres seneste 10 udekampe mod hold fra den øverste halvdel af tabellen. Samt kun den ene af de seneste fem møder med Alaves.

Onsdag 22.00
Sabadell - Tenerife 1X, 98 units
Odds 1,40 bet365

Sabadell forsøger at slippe op over nedrykningsstregen, hvortil de har tre point, og skal det lykkes, taber man bare ikke hjemmekampe mod Tenerife. Sidstnævnte er uden sejr i otte kampe, og er ligaens ringeste udehold. De har 12 nederlag i 18 forsøg og kun én sejr, som faldt tilbage i november. Sabadell har kun tabt én af deres seneste syv hjemmekampe.