Giro d’Italia - Steven Kruijswijk i top10 - odds 2.85 hos Danske Spil
Årets Giro d’Italia skydes i gang denne lørdag. Med ryttere som Alberto Contador, Richie Porte, Rigoberto Uran, Fabio Aru og Domenico Pozzovivo til start, virker top5 allerede vel besat.
Dog er der en stor gruppe af ryttere, der er i stand til at slås om de resterende pladser i top10.
Her finder vi bl.a. Steven Kruijswijk. Giro d’Italia er hollænderens helt store mål i denne sæson. I 2011 sluttede han son nummer otte sammenlagt. Siden har det været småt med præstationerne, men nu synes Kruijswijk igen til at være på rette spor.
Han sluttede som nummer 15 i Tour de France sidste år, og har trænet benhårdt på at ramme topformen de kommende tre uger. Præcis som i 2011 har han været på træningslejr i højderne, hvilket gerne skulle fremme hans præstationer i de italienske bjerge.
Blandt de 10-15 ryttere, der kæmper om en top10-placering bag de føromtalte fem ryttere, er Steven Kruijswijk - på sine bedste dage - bestemt en af de bedste klatrere.
Den lange enkelstart er ikke i hans favør, men hans kvaliteter opad bør være nok til at sikre ham endnu en god placering i Giro d’Italia.
Spilforslaget leveres af bettingexpert.dk, hvor du også kan læse mere om årets Giro d'Italia