Spilforslag til 6'eren
Spil

Spilforslag til 6'eren

Det lakker mod enden i Premier League, hvor Gambleren denne lørdag går planken ud på særligt en lille trio af satsninger

Southampton – Aston Villa (draw-no-bet) 2, 90 units
Odds 3,50 bet365

Southampton har opnået et point i fire kampe, og det var mod Tottenham, som ikke gider at spille mere. Villa har vundet fire af deres seneste fem kampe. En absurd højt odds på det formstærke hold.

Burnley – Stoke (1-0) X, 25 units
Odds 4,00 bet365

Jeg forestiller mig, at det var en sidste krampetrækning, vi så fra Burnley i sidste uge, og jeg forestiller mig også, at Stoke bliver ved at kæmpe, som de har gjort i den seneste måned, selvom de ret beset ikke har så meget på spil. Jeg holder derfor på udeholdet, men gør det på en spinkel sejr. Burnleys fire seneste nederlag lød alle på 0-1.

Queens Park Rangers – Newcastle (1-0) X, 25 units
Odds 4,00 bet365

QPR var decideret pinlige mod Manchester City. Har de lyst til at være så pinlige igen på hjemmebane? Og magter håbløse Newcastle overhovedet at udnytte situationen? Ja, skal man spille på kampen, må det være på udeholdet. QPR er uden sejr i 10 hjemmekampe, hvoraf syv blev tabt. De seneste fem dog kun med et mål, og så har de i øvrigt tabt fire gange i træk mod Newcastle. Alle med ét overskydende mål.

Sunderland – Leicester X, 75 units
Odds 3,30 bet365

Ved første øjekast tænkte jeg; det er her, at Leicester sikrer deres overlevelse endeligt. Men så på den anden side; man må jo lade Sunderland, at de kommer med to sejre i træk og syv point i tre kampe. Så kan det godt være, at sejrene har været temmelig heldige, og det kan godt være, at Leicester kommer med seks sejre i syv kampe, men ingen nederlag i tre kampe gør også noget ved selvtilliden. Og så var det, at jeg kiggede på deres restprogram. Sunderland mangler faktisk tre kampe, og efter denne her følger opgør mod Arsenal og Chelsea. Arsenal har sandsynligvis noget at spille for, og Chelsea er ikke lige holdet, der normalt bare ”lægger sig”. Derfor har Sunderland sandsynligvis ikke råd til at tabe her, men omvendt kan ét point også vise sig nok, hvis eksempelvis Hull ikke tager point fra Tottenham. Ét point sender også Leicester fire point foran Hull, så alt i alt tror jeg, at det er en kamp, hvor ingen af parterne for alvor går efter struben, da de ved, hvad de har, men ikke hvad de eventuelt opnår. I næstsidste runde og et opgør mellem to nedrykningskandidater, som immervæk ligger over stregen; der er odds 3,30 på krydset altså ikke tosset.

Tottenham – Hull (draw-no-bet) 2, 25 units
Odds 3,50 bet365

Tottenham er gået totalt i stå, og har kun en sejr over håbløse Newcastle i deres seneste seks kampe. De har tabt deres seneste to hjemmekampe med 1-0, og Hull skal for det første ud og svare igen på den kæmpe brøler, de begik mod Burnley i sidste weekend og for det andet kæmper de for den blotte eksistens i ligaen. Motivationen er klart på deres side, spørgsmålet er, om evnerne kan følge med, de er jo ikke just ligaens stærkeste udehold.

West Ham – Everton, Lukaku scorer, 15 units
Odds 2,60 bet365

En komplet umulig kamp at forholde sig til, udover at man selvfølgelig kan aflure det faktum, at Everton ikke har tabt én eneste af deres seneste 13 kampe mod West Ham. Men hvem af dem gider mest? Man troede jo lige, at Everton var godt kørende, og så taber de 2-0 hjemme til Sunderland af alle modstandere, som opfølger på at have tabt til Aston Villa. To nedrykningskandidater. Jeg ville styre langt uden om denne kamp, hvis jeg var dig, men hvis du endelig bare MÅ have en indsats af sted, så tyg lidt på Lukaku, som elsker at spille mod ”Hammers”. Han har scoret i de seneste fem optrædener mod London-klubben.

Liverpool – Crystal Palace, Gerrard scorer, 75 units
Odds 2,75 bet365

Det er mandens absolut sidste hjemmekamp på Anfield og guddødemig om ikke han har fundet målnæsen frem på det seneste. Han har scoret i deres to seneste kamp, og han vil få lov at lodse alt, hvad der hedder dødbolde, hvis muligheden skulle dukke op. Forestil jer lige, hvordan supporterne vil flå tribunerne ned, hvis Captain Fantastic lukker med et garn? Tror I, han er motiveret? Det kan jeg garantere jer.