Spilforslag til Champions League: Hed aften for Napoli
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til Champions League: Hed aften for Napoli

Vi zoomer ind på tirsdagens kampe i første runde af Champions League.

Tirsdag kl. 18.55
Inter - Tottenham
X
3,30 @ Betfair

Inter har fordel af at spille på hjemmebane i det, der på forhånd ligner et af rundens mest åbne opgør. Til gengæld trækker formen ned hos italienerne, som har hentet fire point efter lige så mange runder i Serie A, hvor blot 4 af de sidste 13 hjemmekampe har givet en sejr.

Men det er nu heller ikke, fordi Tottenham har imponeret voldsomt med to nederlag på 1-2 til Watford og Liverpool før og efter landskampspausen. Samtidig har Spurs blot vundet 4 af 13 udekampe, siden holdet første gang spillede med i Champions League i 2010.

Selvtilliden kunne med andre ord være bedre hos begge hold, og selv om både Inter og Tottenham uden tvivl vil jagte sejren, så vil en pointdeling ikke være en katastrofe. Det er derfor X’et, der stikker ud som fristelsen til odds 3,30 hos Betfair.

Tirsdag kl. 21.00
Røde Stjerne - Napoli
Begge hold scorer
2,10 @ Betfair

Røde Stjerne er på forhånd udset som det svage hold i Gruppe C, men det bør ikke være en sovepude for Napoli, som kan forvente hård modstand tirsdag aften foran 55.000 tilskuere på et udsolgt Rajko Mitic-stadion.

Her har Røde Stjerne scoret mindst et mål i 17 af årets 19 hidtidige kampe, hvilket nok bør give anledning til panderynker hos Napoli-træner Carlo Ancelotti. Han har nemlig set sit hold lukke seks mål ind efter de første fire kampe af sæsonen, hvor David Ospina og Orestis Karnezis i øvrigt har delt spilletiden mellem hinanden, mens Alex Meret har været skadet.

Læg dertil at Napoli har lukket mindst et mål ind i 14 af holdets 16 udekampe i Champions League siden debuten for syv år siden – og odds 2,10 på, at begge hold scorer virker ganske attraktivt.