Spilforslag til Champions League: Hjemmebanen sikrer sejren
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til Champions League: Hjemmebanen sikrer sejren

Vi er klar med spilforslag på udvalgte kampe til tirsdagens og onsdagens Champions League.

En rigtig ud af to mulige blev det til i tirsdags-kampene i dette element. Det sigter vi efter at gøre endnu bedre onsdag, hvor vi er klar med yderligere to kampe til Champions League.

Onsdag kl. 18.00
Besiktas – Monaco
1
2,20 @ bwin

Sidste år er længe siden for publikums-kæledæggerne fra Monaco, som må leve om usikkerhed i forhold til den fortsatte deltagelse i Champions League efter sidste sæsons semifinale.

Det skyldes blandt andet, at Besiktas har leveret en sæson langt over, hvad de fleste på forhånd havde forventet. Tyrkerne har vundet samtlige kampe hidtil, så en sejr vil sende Besiktas videre fra gruppespillet for første gang nogensinde.

De solide indsatser i Champions League har måske kostet fokus og point i den hjemlige liga, men det skal ikke pille pynten af indsatserne i mesterholdsturneringen, hvor Besiktas ikke har tabt en hjemmekamp siden 2009. Medregner vi Europa League, er Besiktas uden nederlag på hjemmebane i de seneste 10 europæiske kampe.

Det samme kan ikke siges om Monaco, som blot har vredet et enkelt point ud af dette års anstrengelser i turneringen. Men selv i sidste sæson, hvor Monaco altså klarede sig frem til semifinalen, leverede holdet ustabilt på udebane, hvor det blev fire nederlag, en uafgjort og tre sejre i otte kampe.

Monaco har derfor kun vundet en af de sidste seks udekampe i Champions League, mens Besiktas kan prale af 32 kampe som ubesejret på eget græs i den tyrkiske liga.
Monaco har kniven på struben, og det scenarie gør, at alt kan ske. Men med tvivl om profiler som både Radamel Falcao og Guido Carrillo ser det svært ud for monegaskerne, som altså skal besøge en mere end almindeligt svær udebane.

Odds på den gode side af 2,00 synes ikke at afspejle denne sæsons styrkeforskel og fortjener et indskud.

Onsdag kl. 20.45
FC Porto – RB Leipzig
1
2,10 @ bwin

FC Porto har vundet 20 af de seneste 23 ligakampe på Estádio Do Dragão, hvor holdet ikke har tabt siden april sidste år.
Til gengæld tabte FC Porto den første hjemmekamp i Champions League, da Besiktas indledte det, der siden har vist sig som en stor europæisk sæson ved at vinde 3-1. Siden da

har portugiserne slået Monaco med 3-0 ude, før de tabte det første opgør mod RB Leipzig med 2-3.
Nu er det så tid til revanche for FC Porto, der har vundet begge ligakampe siden med en målscore på 9-1. RB Leipzig har brugt tiden på at slå VfB Stuttgart med 1-0 samt tabe til

FC Bayern i både pokalen (hvor kampen endte uafgjort i ordinær spilletid) og ligaen.

RB Leipzig har derfor tabt fire af syv udekampe i alle turneringer i denne sæson, og netop fordelen af hjemmebane er udslagsgivende for troen på, FC Porto vinder dette opgør.
FC Porto står med 9-3-3 efter de sidste 15 kampe på eget græs i Champions League, og portugiserne er – alt andet lige – et mere rutineret hold i Champions League, hvor holdet nu spiller med for syvende sæson i træk.

Kampen i Porto bliver tæt, men hjemmeholdet virker bare en tand skarpere lige nu. Det illustreres ved Moussa Mali og Vincent Aboubakar, der hver har scoret tre mål i de sidste fire kampe, mens RB Leipzig-topscorer Timo Werner nu er oppe på seks målløse kampe i streg.

-----------------------------------------

Er spillet:

Tirsdag kl. 20.45
Manchester United - Benfica
Man. Utd. vinder til nul
2,05 @ bwin

Manchester United fortsætter med at imponere resultatmæssigt, og med weekendens 1-0-gevinst over Tottenham er holdet nu oppe på 10 sejre i træk på eget græs i samtlige turneringer.

United har holdt målet rent i 8 af de 10 sejre, og ser vi på både hjemme- og udekampe er status, at Mourinhos mænd har præsteret et clean sheet i 11 af de sidste 15 kampe.
I Champions League har Manchester United vundet otte af de sidste 10 kampe på eget græs, og det seneste nederlag på Old Trafford daterer sig til marts 2013. Holdet har spillet 12 kampe mod portugisiske hold med ni sejre og tre uafgjorte resultater til følge.

Benfica får med andre ord nok at se til tirsdag aften på Old Trafford, for selv om portugiserne leverede en godkendt indsats i det omvendte møde, så står de nu over for et hold, der med stor sandsynlighed kan kvalificere sig til næste runde med en sejr for 17. gang i 21 forsøg.

Portugiserne – der har statistikken 11-6-17 for 34 kampe mod engelske hold – har vundet begge kampe i den hjemlige liga siden nederlaget til Manchester United. Topscorer Jonas scorede tre mål i de to kampe, men den 33-årige brasilianer er mere tilbageholdende i Champions League, hvor han ikke har scoret mål siden februar 2016.

José Mourinho har endnu til gode at lade Manchester United spille sig fuldt ud rent underholdningsmæssigt, men der er så godt styr på konceptet, at United ikke bør lade sejren være i tvivl. Og når Benficas topscorer lider af europæisk måltørke, går vi planken ud og satser på, United holder målet rent for fjerde hjemmekamp i træk i Champions League.

Tirsdag kl. 20.45
Sporting Lissabon - Juventus
2
2,00 @ bwin

Juventus kan sikre sig kvalifikation til næste runde, hvis holdet vinder, samtidig med at FC Barcelona undgår at tabe til Olympiakos. Og det er selvsagt et scenarie, som Den Gamle Dame vil stræbe efter oven på den skæve start med 0-3-nederlaget i første runde til Barca.

Juventus vandt i weekenden med 2-0 ude over AC Milan og ligner et hold, der er på vej tilbage mod storformen. De sidste fire kampe er vundet, og i Champions League har Juventus vundet fem af de sidste syv kampe.

Sporting har vundet begge kampe siden 1-2-nederlaget ude mod Juventus, men holdet har alligevel vist, at det har sine begrænsninger i de helt store kampe. Både Dortmund, Real Madrid og FC Barcelona har slået holdet i Lissabon i løbet af det sidste års tid, mens Sporting er gået sejrsløse fra de sidste to kampe mod rivalerne fra FC Porto og tre kampe mod Benfica i toppen af rækken.

Det er kampe som disse, der skiller de gode hold fra de rigtigt gode hold. Og som tingene står nu, hører Juventus til sidstnævnte kategori, hvorfor anbefalingen bliver at spille på, italienerne – med en storspillende Gianluigi Buffon i målet – trækker det længste strå og vinder kampen.