Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Champions League: Taktisk pause-nullert?

Liverpool virker uovervindelige for tiden - men en udekamp i Champions League mod Atlético er ingen walkover.

Tirsdag kl. 21.00
Atlético Madrid – Liverpool
0-0 ved pausen
2,55 @ Unibet

Atlético Madrid vil uden tvivl gå ind til kampen imod Liverpool med et clean sheet som topprioritet vel vidende at et eller flere udebanemål til de suveræne englændere formentlig vil være det samme som en tidlig CL-exit for Rojiblanco.

Liverpool virker fuldkommen suveræne lige nu med 25 af 26 mulige sejre i Premier League, mens man dog bemærker, at holdet ”kun” har taget føringen ved pausen i 73 procent af kampene. Og Champions League er bare en anden størrelse – særligt på udebane, hvor Liverpool faktisk har vundet under halvdelen af kampene under Jürgen Klopp.

Liverpool er klare favoritter til at gå videre fra duellen over to kampen. Men under Klopps ledelse er spillet modnet i Europa, så man ikke nødvendigvis søger at afgøre tingen i den første fjerdedel af de to dueller. Jeg kan derfor sagtens se for mig, at de to hold går målløse til pausen her og prøver med et ciffertips på 0-0 efter 1. halvleg til odds 2,55.