Spilforslag til NFL: Texans-forsvaret knuser Alex Smith
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til NFL: Texans-forsvaret knuser Alex Smith

Vi er klar med spilforslaget til 11. runde i NFL.

Spilstop søndag klokken 19.00
Washington Redskins - Houston Texans 2
Odds 1,67 hos bwin

Washington Redskins har vundet fire af de sidste fem kampe, men holdet får store problemer, når Houston Texans kigger forbi. Og det på begge sider af bolden.

Offensivt satte man bare 16 point på tavlen mod et af NFL's dårligste forsvar i Tampa Bay Buccaneers, og det skete samtidig med en offensiv linje, der var meget decimeret og kommer til at være det igen på søndag. Og der er det første problem for holdet: Det er J. J. Watt og Jadeveon Clowney, der gæster Washington.

Og selv om forsvaret holdt Tampa Bay til tre point, blev der ugen forinden sat 38 point på tavlen af Atlanta Falcons, og det er meget tænkeligt, at det nærmere bliver 38 end 16, når det er Texans' tur.

Texans har nemlig et forrygende angreb anledt af den dynamiske quarterback Deshaun Watson. Med store playmakers som DeAndre Hopkins og Demaryius Thomas kommer det til at blive en lang aften for Washington, og det tror vi et Texans-hold i super form udnytter.

Texans har vundet de sidste seks kampe - der er gode chancer for, at holdet vinder syvende kamp i streg på søndag.