Spilforslag til NordicBet Liga: Det er afgørelsens time
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Spil

Spilforslag til NordicBet Liga: Det er afgørelsens time

Hvem rykker direkte op i Superligaen og hvem tager den sidste playoff-plads? Vi er klar med spilforslag til sidste runde af NordicBet Liga.

NordicBet Ligaen har gennem det meste af sæsonen været en ganske underholdende og spændende sæson at følge i forhold til topstriden, for intet hold har på noget tidspunkt formået at bryde afgørende fri i jagten på den direkte oprykning til Superligaen.

Vejle Boldklub er dog inden sidste spillerunde i en situation, hvor uafgjort vil være nok til at sikre sig oprykning til Superligaen, men Esbjerg fB er klar til at overtage førstepladsen, hvis Vejle Boldklub kikser.

Også i kampen om tredjepladsen er der spænding til det allersidste, da Viborg FF og Vendsyssel FF ligger side om side med en måldifference på bare et mål. Kort sagt handler det om, at det hold, der vinder den største sejr søndag, ender med billetten til playoff om oprykning til Superligaen.

Vi er klar med spilforslag til sidste runde af NordicBet Liga:

Klokken 13.45
Thisted FC - Vejle Boldklub
2
1,50 @NordicBet

Vejle skal blot bruge et point for at sikre sig Superliga-billetten. Holdet kommer med fem sejre i træk og har bare tabt en gang i forårets 13 kampe. Nok har der været mange uafgjorte undervejs, men formen er god, og vinden blæser i Vejles retning, som da man i seneste runde vandt 1-0 på et selvmål af en Fredericia-spiller.

Thisteds sæson har været som dag og nat. I efteråret høvlede holdet sejre ind på kontoen og overvintrede ganske sensationelt som nummer to. I forårets 13 kampe er det ikke blevet til en eneste sejr. Thisted fik point i den seneste spillerunde, men det point kom oven på seks nederlag i træk. På trods af fuldstændige forårsnedtur er holdet forlængst sikret en sæson mere i divisionen, så der står formentlig mere tiltrængt sommerferie i Thisted-tankerne end der bliver brugt energi på at hente en sejr. 

Det her må ende med en Vejle-sejr. 

Klokken 13.45
FC Fredericia - Vendsyssel FF
2 (Asian - 1)
2,65 @NordicBet

Fredericia har fået et point i de seneste seks kampe og har absolut intet at spille for i denne kamp. Læg dertil, at Fredericia i holdets seneste fire kampe slet ikke er kommet på måltavlen

Det har Vendsyssel til gengæld. Der skal hentes tre point med en sejr, der er større end den Viborg eventuelt henter i kampen mod Brabrand. For kan Vendsyssel vinde en sejr, der er to mål eller flere større end Viborgs, snupper Vendsyssel tredjepladsen og dermed playoff-pladsen i forhold til oprykning til Superligaen. 

En sejr på et mål større end Viborg-sejr kan også være nok. 

Kort sagt: Vendsyssel skal vinde stort, så der skal jagtes mange scoringer igennem samtlige 90 minutter. Pengene tilbage, hvis Vendsyssel kun vinder med et enkelt mål, mens odds 2,65 hvis missionen om at vinde mere flere mål lykkes - det ligner umiddelbart et godt spil. 

Klokken 13.45
Viborg FF - Brabrand
Begge hold scorer
1,78 @NordicBet

Som det er tilfældet med Vendsyssel handler det for Viborg om at vinde kampen så stort som muligt for at vinde tredjepladsen og dermed playoff til Superligaen. Viborg har dog på ingen måde imponeret i på det seneste og har blot vundet en sejr i de seneste fem kampe. 

Nu møder holdet et virkelig formstærkt Brabrand-hold, der kæmper desperat for at undgå nedrykning. Brabrand skal bruge en sejr og på samme tid håbe på, at Roskilde på samme tid taber til Fremad Amager for at Mission Overlevelse lykkes. Og Brabrand har høstet mange point i foråret. De tager til Viborg med tre sejre i træk og en rekordliste, der blot har budt på et nederlag i de seneste 10 spillerunder. 

Det kan blive ganske hedt og dramatisk i Viborg, for begge hold skal i den grad frem og jagte scoringer. Viborg har lukket mål ind i fire af de seneste fem kampe. Begge hold har scoret i tre ud af Brabrands seneste fire kampe.

Klokken 13.45
Esbjerg fB - HB Køge 
Begge hold scorer
1,73 @NordicBet

Esbjerg fB er klar til playoff og har sikret sig andenpladsen, men holdet skal naturligvis jagte sejre og håbe på, at Vejle dummer sig i Thisted - for så ryger den direkte Superliga-oprykning pludselig til vestjyderne. 

Esbjerg kommer med sejre i tre af de seneste fire kampe.

HB Køge skal bruge tre point og på samme tid håbe på, at både Vendsyssel og Viborg FF taber deres kampe. Sker det, vil HB Køge komme fra baghjul og nappe tredjepladsen i rækken. Men alt andet lige virker det scenarium svært at tro på, men det skal have et skud. 

HB Køge er ubesejret i de seneste fem spillerunder, hvor tre kampe er vundet, så formen er god. Det her kan sagtens ende med en ganske livlig kamp, hvor begge hold skal jagte sejre og på samme tid håbe på ganske overraskende resultater på andre baner.