• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Spil Stefan Buur Hansen

Spilforslag til Premier League: Chelsea møder angstmodstander

Spilforslag til Premier League: Chelsea møder angstmodstander
Foto: Getty Images

Chelsea leder stadig efter et spilkoncept og har det åbenlyst svært mod Bournemouth.

Af Stefan Buur Hansen

Lørdag kl. 16.00
Bournemouth - Chelsea
1 (AHC +0,5)
2,15 @ Unibet

Chelsea blev på det nærmeste skilt ad i tirsdagens Champions League-kamp, og selv om forskellen på FC Bayern og Bournemouth er både stor og åbenlys, så skal The Blues ikke regne med let spil lørdag eftermiddag på Vitality Stadium.

Her tabte Chelsea med 0-4 ved det seneste besøg i januar 2019, mens man i december måtte se Dan Gosling blive matchvinder, da Bournemouth vandt 1-0 på Stamford Bridge. Og selv om denne sæson generelt har været en skuffelse for Bournemouth, så er holdet stadig forholdsvis stærke på hjemmebane, hvor Burnley, Watford og Wolverhampton er de eneste hold uden for top 2, som har vundet.

Begge hold er ramte af skader til kampen. Men mens Bournemouths fravær alle har været ude i længere tid, så gør det mere ondt på Chelsea, at man har tvivl om både Tammy Abraham, Christian Pulisic og Callum Hudson-Odoi, mens N'Golo Kanté med sikkerhed er ude, så det mulige comeback til Ruben Loftus-Cheek ligner det eneste lyspunkt.

Chelsea leder stadig efter et spilkoncept og har det åbenlyst svært imod et Bournemouth-hold, som vil gøre alt for at lægge afstand til nedrykningsstregen med den tredje sejr på stribe over de blå fra London. Chelsea har vundet fem af otte udekampe mod hold fra rækkens tunge ende under Lampard, så når Unibet topper markedet med 2,15 på, at Chelsea ikke vinder, tager jeg chancen og satser på outsideren.

Superliga

Mere Superliga

Fokus